Siden stenalderen har mennesket udviklet redskaber til at skære med. De første skærende redskaber var af flintesten, men sidenhen fandt man ud af at bruge metal, og det meste af historien går egentlig med at optimere metallet med bedre legeringer og forarbejdningsmetoder. I takt med udviklingen er de materialer der skal skæres også blevet hårdere, og det stiller derfor fortsat store krav til de skærende redskaber. Seneste skud på stammen er diamantskæring, hvor man udnytter, at diamanter er et af de hårdeste materialer der findes.
Diamanterne til diamantskæring
Desværre er diamanter dyre, så man laver ikke som sådan et redskab ud af diamant. Derimod belægger man det skærende redskab med fine diamantpartikler. I starten brugte man ægte diamanter, men det er i dag muligt at fremstille diamanter på kunstig vis. Den udvikling har gjort brugen af diamanter mere kosteffektiv, og derfor er diamantskæring i dag meget udbredt.
Diamantskæring og støv
Diamantskæring og de værktøjer der bruges, er i sagens natur dyrere end traditionelle værktøjer, og derfor bruges diamantskæring mest i forbindelse med mere krævende opgaver, f.eks. når der skal skæres i meget hårde materialer. Ofte er det sådan, at skæring i hårde materialer kun giver mulighed for at skære eller file meget små materialemængder væk ad gangen, og det giver typisk anledning til dannelse af meget fint støv. Af hensyn til sundheden bør man derfor så vidt muligt sørge for effektiv udsugning, eller som minimum kræve, at både den der udfører diamantskæringen og de personer der er i nærheden, bærer maske.